Nyt fra bestyrelsen – Februar 2018

Som tiden dog løber...

Det er allerede over en måned siden, at Børnehuset Himmelblå flyttede ind i de nye lokaler.
Nu har de så også haft officiel åbning, med flag, taler og snoreklip til stor glæde for både børn og voksne.
Det var en dejlig eftermiddag, og skønt, at så mange slog vejen forbi og sagde velkommen.

Det er over et år siden, vi har haft foredragsaften med skolebestyrelsens årsberetning.
Derfor kan vi glæde os til d. 8. marts, hvor der igen er lagt op til en spændende aften med foredraget “De robuste børn” af Per Schulz Jørgensen.

Det er nu snart 4 år siden, jeg blev valgt ind i skolebestyrelsen.
Det har været både spændende og meget lærerigt.
Jeg har været meget glad for at være med til at gøre en forskel i mine børns skolegang, men nu er det tid til at vige pladsen for nye kræfter.

Jeg håber derfor, at der til valgmødet d. 19. marts vil være en ordentlig flok, både kandidater og vælgere.

Så hvis du sidder med den mindste smule nysgerrighed og lyst til bestyrelsesarbejde, der vedrører dine børns hverdag, så meld dig!

Tak for 4 gode år.
 

På bestyrelsens vegne
Diana K. Daugaard