Kære Alle

Sidste nyhedsbrev i 2018, hvilket betyder, at det snart er jul og velfortjent juleferie.

Der har været mange aktiviteter på skolen i løbet af november.

De tre skolefester forløb alle rigtig godt, og der var stor opbakning fra forældregruppen. Dejligt at se så mange på skolen. Jeg var selv til fest på mellemtrinnet og i indskolingen og havde den store fornøjelse at se to meget velfremførte skuespil.

Den 28.11 spredte julestemningen sig på skolen til den årlige juleklippedag. Der var mange aktiviteter rundt i klasserne, og alle hyggede sig. Der var igen stor opbakning fra forældre og bedsteforældre, som alle deltog aktivt i diverse aktiviteter.

Den 23. og 24. november var jeg til Skole og Forældres landsmøde i Nyborg. Jeg var kandidat til formandsposten, men blev (som forudset) ikke valgt som ny formand. Den nye formand er Rasmus Edelberg fra Frederiksberg, som jeg kender rigtig godt, og som vil være en god ambassadør for vores børn. Jeg sidder fortsat i hovedbestyrelsen og vil kæmpe videre for at sikre gode rammer for alle elever.

Til slut vil jeg ønske alle en rigtig glædelig jul og godt nytår!

Mvh

Juliane Overgaard
forældrevalgt i skolebestyrelsen