Vildbjerg Skoles SFO

 

Vildbjerg Skoles SFO er en del af Vildbjerg Skole og holder til i hjertet af henholdsvis indskolingen og mellemtrinnet. 
 
I SFO'en er der ca. 200 børn fordelt på de to afdelinger.
Afdelingerne fungerer som børnenes baser, hvor de krydser sig ind og ud.
 
Førskolebørn, 0. klasse, 1. klasse og 2. klasse holder til  i SFO1. 
Børnene fra 3. og 4.klasse holder til i SFO2.
 
Vi har en specialgruppe, SFO3, med 10 børn, med tilknytning til såvel SFO1 som til SFO2.
 
Åbningstiden er fra 6.20 – 16.50 ( fredag til 15.30)

Vi er en afdelings- og funktionsopdelt SFO, hvor hele huset samarbejder med hinanden. Der er mange muligheder for aktiviteter, såvel planlagte som spontane. Vi vægter børnenes spontanitet og frie leg højt. Der er mulighed for ture ud af huset bl.a. i institutionens bus. Vi har mulighed for at bruge skolens faglokaler, gymnastiksale, scene mv. når de er ledige.
 
I SFO´en har vi forskellige kreative værkstedstilbud, f.eks. sy, fin, grov, male, computer og musikværksted. Derudover har vi bålhus, mountainbikebane, multibane, sø og å m.v. For de større børn er der bl.a. fiskeri og crossbane. Vi har desuden en naturskole til vores rådighed, hvor der er mulighed for eks. rollespil, hulebyggeri, bål sysler og at gå på opdagelse i naturen.
 
Morgenpasning foregår i SFO1. For de børn, der har morgenpasning, tilbydes der morgenmad.
Vi har et tæt samarbejde med de øvrige SFO’ er og klubber i kommunen, samt tradition for at deltage i de arrangementer, der udspringer af dette samarbejde.